- Varighed1 time
- AntalMax 70 personer
- Pris50 kr. pr. person
- AldersgruppeFra 16 år
- Målgruppe8.-9. klasse samt ungdoms- og videregående uddannelser.
Hvad skete der med lejren efter befrielsen? Få indblik i Faarhuslejrens ofte oversete efterkrigshistorie som Danmarks største straffeanstalt for landssvigere – og hvordan samfundet håndterede skyld og retfærdighed.
Foredraget giver jeres elever indsigt i lejrens fortsatte rolle som internerings- og straffelejr fra 1945-49, hvor historien netop ikke sluttede den 5. maj 1945. Gennem autentiske fortællinger ser eleverne, hvordan Danmark tog hånd om konsekvenserne af Besættelsen – med alle de dilemmaer om skyld, straf og ansvar, det medførte. Et forløb målrettet ældre klassetrin, der understøtter historiefagets læringsmål om retsopgøret og skaber broer mellem fortidens valg og nutidens demokratiske værdier.
Praktisk information
- Ankomst ved barak H6 tidligst 10 minutter før starttidspunkt.
- Forsinkelse kompenseres ikke i tid eller pris.
- Der er teleslynge i salen.
Efter endt foredrag anbefaler vi, at I besøger udstillingerne på egen hånd.
Foredraget er bedst egnet til grupper, der har forudgående viden om besættelsen og som ønsker et endnu større kendskab til lejrens historie.
Læringsmål
Målene med foredraget er:
- Den studerende får indsigt i perioden omkring besættelsen og retsopgøret derefter som historisk periode, samt kunne forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
- Den studerende træner at lytte aktivt og følge op med spørgsmål og respons.
- Den studerende kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum
1.
Ret eller hævn?
Hvem var forræderne? Og hvem var ofrene? Svarene afhænger af, hvem du spørger. De fleste fanger i Faarhuslejren kom fra det tyske mindretal i Sønderjylland, og var mænd, der havde kæmpet for Tyskland under krigen. For den danske befolkning var de landssvigere, der havde forrådt deres land. Men for mange i det tyske mindretal føltes dommene som en uretfærdig afregning med en hel befolkningsgruppe.

Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv, Nationalmuseet


