Faarhuslejren og opgøret efter krigen
Frøslevlejren - Barak H6
Den 5. maj 1945 fejrede Danmark befrielsen. Men midt i glæden ulmede et retsopgør. Frøslevlejren blev til Faarhuslejren, og nu skulle dem, som havde hjulpet tyskerne under krigen straffes.
13.500 personer blev dømt under retsopgøret efter Danmarks befrielse. Det var et opgør fyldt med bitterhed og tørst efter retfærdighed, og en tid, hvor følelserne måske tog over. Læs om de dømte landssvigere, der alt efter synsvinkel blev opfattet som både helte, forbrydere eller ofre.
1.
Når historien skifter perspektiv
For nogle af fangerne var deres handlinger et forræderi mod Danmark. For andre var det loyalitet mod deres tyske rødder eller en kamp mod bolsjevismen på østfronten. Og for nogle var det måske bare et valg truffet under pres i krigstid. Se unikke historiske genstande fra østfrontfrivillige og danske nazister, der fortæller om mennesker fanget mellem to verdener, to loyaliteter og to sandheder.
Fotografier fra Faarhuslejren 1945-1949
Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv, Nationalmuseet
3.
Retfærdighed eller hævn?
Hvem var forræderne? Og hvem var ofrene? Svarene afhænger af, hvem du spørger. De fleste fanger i Faarhuslejren kom fra det tyske mindretal i Sønderjylland. For den danske befolkning var de landssvigere, der havde forrådt deres land. Men for mange i det tyske mindretal føltes dommene som en uretfærdig afregning med en hel befolkningsgruppe.
Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv, Nationalmuseet
