- Varighed1,5 time
- Målgruppe4.-9. klasse og ungdomsuddannelser
- AntalMax 20 personer pr. hold.
- Pris i museets åbningstid900 kr. i hverdage
Mød fangernes hverdag bag pigtråden, hvor uvisheden og håbet kæmpede side om side.
Tag jeres elever med ind i Gestapos fangelejr, hvor danske fanger levede under konstant uvished om deportation til tyske koncentrationslejre. I møder de sande skæbnefortællinger om dagligdagen bag pigtråden, fangeselvstyret og den sorte sky, der hang over lejren.
Praktisk information
Hvis gruppen består af mere end 20 personer, skal der bookes det antal rundvisninger, der svarer til gruppens samlede størrelse.
Rundvisningerne kan starte med 30 minutters mellemrum.
Efter endt rundvisning anbefaler vi, at I besøger udstillingerne på egen hånd.
Vær venligst opmærksom på følgende:
- Ankomst ved barak H6 tidligst 10 minutter før starttidspunkt.
- Forsinkelse kompenseres ikke i tid eller pris.
Læringsmål
Målene med rundvisningen er:
- Eleven får indsigt i perioden omkring Besættelsen som historisk periode og kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.
- Eleven træner at indgå i dialog og lytte aktiv til andre og følge op med spørgsmål og respons.
- Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.
- Eleven kan ved brug af udstillingens genstande, film og tekster researche og formidle indsamlet viden om Frøslevlejren under besættelsen.

