Gå den samme rute som fangerne i 1944-45 og oplev autentiske fortællinger om uvished, håb og frihed i Frøslevlejren.
På rundvisningen følger I fangernes vej gennem lejren - fra ankomst til befrielse. Undervejs hører I gribende fortællinger om hverdagen bag pigtråden, dramatiske begivenheder på de autentiske steder og overraskende anekdoter fra verdens mærkeligste kz-lejr. Turen slutter med det glædelige budskab om befrielsen, da fangerne endelig kunne forlade lejren som frie mennesker.
Praktisk information
Varighed: 1 time
Antal: Maks. 30 personer pr. hold.
Pris ekskl. entré:
- 1.150 kr. (hverdage i åbningstid)
- 1.450 kr. (weekend og helligdage i åbningstid)
OBS: Foregår udendørs. Husk derfor praktisk beklædning og fodtøj
Hvis gruppen består af mere end 30 personer, skal der bookes det antal rundvisninger, der svarer til gruppens samlede størrelse.
Rundvisningerne kan starte med 30 minutters mellemrum.
Efter endt rundvisning anbefaler vi, at I besøger udstillingerne på egen hånd.
Vær venligst opmærksom på følgende:
- Ankomst ved barak H6 tidligst 10 minutter før starttidspunkt.
- Forsinkelse kompenseres ikke i tid eller pris
- Rundvisningen egner sig ikke til gangbesværede, kørestolsbrugere eller rollatorbrugere. Den kræver, at deltagende kan opretholde raskt gå-tempo.
