Kom med på en hemmelig mission i Frøslevlejren. I skal knække koder, finde skjulte beskeder og hjælpe en modstandsmand på flugt.
Grib en taske i billetsalget og se, om I kan løse de illegale opgaver. Det kræver samarbejde og et skarpt øje, når I skal finde spor i udstillingerne.
Praktisk information
Pris: 50 kr. pr. taske.
Taskerne med opgaver købes i museets billetsalg i barak H6.
Bemærk, der skal købes entrébillet til museet for at løse opgaverne. Børn under 18 år har gratis entré i ledsagelse af voksen.
Alder: Egnet fra 6 år sammen med en voksen.
Sprog: Opgaverne fås på dansk, tysk og engelsk.
Tænk som en fange
Opgaverne er inspireret af, hvordan fangerne faktisk kommunikerede med hinanden. De var jo nødt til at holde det hemmeligt for vagterne og Gestapo. For eksempel skal I finde skjulte beskeder med en UV-lampe, som vil hjælpe jer med at klare missionen.

